Weekenden 1.-3. august Jylland Rundt langs kystlinjen.

I alt 14 deltagere på 11 MC’er var med på den 1240 km lange tur. I planlægningen havde man regnet med en gennemsnits hastighed på 60 km/timen på vejene, mens pauser så var tillagt i tidsplanen.
Der var således en stram tidsplan for turen, og specielt lørdag, var det en stor udfordring at sidde de mange kilometer på en MC.

Turen startede i Fredericia fredag d. 1. august og sluttede hjemme hos Carina og Jørgen søndag eftermiddag.

Der er blevet taget ca 400 billeder fra turen i alt!! OLe RCs kamera drillede med blåskær på bilelderne, men heldigvis har Ole S., Jørgen/Carina og Ole Kr. /Astrid bidraget med mange gode billeder.

Fredag – 380 km

Vi mødets på Ulleruphus i Fredericia kl. 9.00, hvor Solglimt var vært for morgenkaffe. Kl. 10.00 kørte vi mod vores første overnatningssted – Varde.

Turen blev kørt langs kysten, således over Koldning, Haderslev, Aabenraa – hvor vi spiste vores frokost. Heldigt for os vi holdt pause der, for mens vi spiste, kom cykelfeltet Post Danmark Rundt, igennem byen. Vi blev ikke forsinket pga. det.

Vi lavede lidt sjovt med, at alle drengene skulle stille op til mamografi undersøgelse (se lastbilen i baggrunden på P-Pladsen). Derefter kørte vi til Ballebro (en lille færge til Als), hvor Lars ”Pepsi” mødte os, og gav kaffe i deres MC-klub.

Et kort ophold der, og vi kørte videre ned over Als mod Sønderborg, Gråsten, Kruså, Tønder og Højer. Vi holdt en kort pause i Kruså, da det begyndte at regne, nogle skulle lige have en regndragt på. Ude ved Højer sluse fik vi en pause.

Derefter fulgte vi det flade stykke op til Rømø, hvor vi spiste aftensmad. SÅ begyndte det at regne for alvor. Det var tæt på, at det var egentlig sky-brud. Efter vi havde indtaget vores middag, kørte vi mod Esbjerg, mens Bo og Pia kørte mod Rødekro. Undervejs tog regnvejret til igen. I silende regn, ændrede vi planer, og kørte direkte til Varde.

SJASK våde ankom vil til Vandrehjemmet - og nogle af deltagerne lærte, at man skal pakke sine tasker som hvis man er på kanotur. Ting skal pakkes i plastposer. Vi var alle trætte, nogle våde, andre MEGET våde.

Men efter et par øl, kunne vi så gå i seng!!

Lørdag

Søndag – 330

Denne gang fik vi et langt bedre morgenmåltid, med en pæn morgen buffet som vi tog for os af. Også denne gang kørte vi ½ time før planlagt, således vi havde mere tid til vores kørsel.

Vi kørte fra Ålborg mod Egense, hvor vi skulle tage afsked med Ole Kr. og Astrid, da de ville køre modsat os, og sejle over via Hals. Vi sagt farvel og kørte med Als, Hadsund til Udbyhøj, hvor vi sejlede over med vist nok Danmarks eneste kabelfærge. Videre fra Udbyhøj til Grenå, hvor vi igen fandt den lokale grill bar – lige overfor Kattegat centret.

Efter frokosten der, kørte vi mod Århus over Rønnede, hvor vi sagde farvel til Leon, Pernille, Thomas og Bjarne. I Århus besøgte vi Ole S. datter Mona – der sammen med sin veninde bød på lidt forfriskninger med dejlige sandwich og vand/øl.

Efter denne ikke-planlagte pause, kørte vi videre ned over Odder og Horsens, for at køre hjem til Carina og Jørgen i Øster Snede – til en kop kaffe og kage. Mens vi fik vores kaffe, dukkede Jens Chr. op. Han havde ikke kunne være med på turen pga. ferie (var dagen før kommet hjem fra Thailand!).

Efter kaffe og kage, kørte resten hjemad. Vagn var kørt, således kørte Jens Chr. og Kim med til Vejlefjord broen, mens Ole S. og Ole RC kørte over Lillebæltsbroen (vist nok med en pæn gennemsnitshastighed??).

Fredag

Lørdag – 540 km

Efter en dejlig søvn, stod vi op til en noget middelmådig morgenmad på vandrehjemmet. Vi fik dog vores kaffe og morgenmad. Samtidig besluttede vi at køre ½ time før vores oprindelige plan. Vi ville køre langs Vesterhavet, og lørdag er skiftedag for sommerhuse, så for at undgå den store trafik, kørte vi kl. 9.30 mod Nymindegab.

Derefter op over Hvide Sande til Thyborøn. Vi kunne hele tiden se, vi kørte lige bag klitrækkerne hele vejen op. I Thyborøn spiste vi en rigtig MC frokost med grill mad fra havnens grill bar. Efter frokosten, sejlede vi over til Agger og kørte videre op til Hanstholm. Da nogle lige skulle have tanket op, var der samtidig tid til en kop kaffe etc.

Tidsplanen holdt NÆSTEN, vi var ikke så meget bagud. Ole S. foreslog at vi kørte DIREKTE til Hirtshals – i et stræk uden pause. Det gjorde vi så. Med nød og næppe undgik vi et truende regnvejr da vi kørte fra Hirtshals, over Blokhus og Løkken.

Da vi nåede frem, var der flere – specielt bagsæde passagererne – der havde lidt ømme numser. Vi holdte en pæn pause der, inden vi kørte videre til næste stop inden vi kunne få en velfortjent middag – i Skagen.

Planmæssigt nåede vi frem til Skagen Havn, hvor vi fandt en god havne restaurant. Efter et rigtig godt måltid, kørte vi videre mod Frederikshavn til Sæby Lystbådehavn, hvor der var behov for en tissepause.

Sidste strækning den dag, var efterfølgende fra Sæby til Hals, hvor Henrik ville forlade os. Det var ved at blive aften, og vi kørte videre mod Ålborg. Henrik kørte dog med os til Vandrehjemmet i Ålborg.

En lang dag var ved at nå sin slutning. Vi blev indkvarteret i 3 hytter, og nød hinandens selskab i det ene af husene, hvor vi igen fik en ”fyraftens”/godnat bajer.
En dag hvor vi undgik regn (der kom vist ca. 40 dryp på en af vejene…), skyer og sol på himlen og rigtig venlige MC temperaturer – ikke for koldt, ikke for varmt.

Søndag