9. april Skærtorsdag

Billeder fra Skærtorsdagstræffet.Mange MC'ister mødes i Horsens, kører til Vejle, for derefter at køre til Esbjerg.

Det var kun Lars D., Jens Chr. og Ole S. der deltog fra SR.
Lars og Ole har sendt billederne herunder.

De tre personer havde ikke deltaget i hele træffet, men var kørt med dem et stykke vej, og bagefter kørt en tur for sig selv ad små bakker og sving hjem igen.

12. april  Jels Voldsted.

Tak for en dejlig tur i dag. Ærgerligt at nogle som ikke kunne nå at komme med, men det er nu sådan, når der laves en arr. med bestemte mødesteder og tider – er det svært at lave om plan. 

Ole S. var styrmand (Suzuki RF Styrer!!!!) i dag og vi måtte en lille omvej igennem Lunderskov, før vi kom på rette kurs – til Jels Voldsted. Vi driller for sjov Ole at han skal give is – fordi vi kørte forkert. Men Ole sagde ”næh næh”….

Efter Jels Søerne kørte vi til Christiansfeld, Sommersted og ned til Hejlsminde og lille pause – der overraskede Ole S. os alle og gav en lille børne vand-is – TAAAAAK Ole JJ

På vejen hjemad kørte de andre hjem via Skamlingsbanken, mens jeg og Carina tog direkte vej hjem. 

Mvh. CAG og JBG.

26. aug.  Malmø

Onsdag d. 26. aug. mødtes 5 SignRiders på Toftegårdsplads. Bo Meier havde taget junior med.
Kort efter måtte en SignRider dog blive hjemme og således drog 4 danskere til Malmø.
I Malmø mødtes vi med Lars-Göran (kaldes Lasse - det er ham som har skrevet en hilsen i vores gæstebog), og sammen kørte vi igennem Malmø by, ud til oliehavnen.

Heldigvis havde Bo Iversen sin mobil med, da ingen havde et alm. kamaera med :-)

Nyd billederne.

Malerklemmen

Søndag d. 6. sept. mødte 6 SignRider medlemmer, samt to ”pårørende” op til vores korte søndagstur.  I alt 7 MC – heraf 3 fra jylland – kørte en tur rundt om Roskilde Fjord.Vi kørte fra Roskilde, langs rute 6 først til Frederikssund, kørte vi ad Marguerit ruten nedover Skibby, Sæby og Kirke Hyllinge – inden vi drejede mod Osted for at køre til Borup og til sidst komme frem til Malerklemmen.
En dejlig dag, med flere skønne bakker og enestående natur. Da vi skiltes fra Borup trak det desværre op til regnvejr og nogle af os måtte køre hjem i regnvejr.

Alt i alt en dejlig dag – og stor ros til de seje jyder, der kørte den lange vej for en forholdsvis kort tur.  

08.20 Vejle Å-dal

Hej alle.

 

Tak for en dejlig aften i går og vi må tage flere ture omkring Vejle Å dal – sikken mange gode veje med fede sving.

 

Og det var jo såmænd et rigtig hyggelig ”smørhul” Restaurant Mallehøje, masser af mc’er, lækker buffet for bare 60,- kr. De har mc’ere på besøg hver 1.torsdag og 3.torsdag hver måned.

Her billeder taget af Jan Sch. og mig.

Mvh. JBG.

26. sept Fanø

Lørdag d. 26. september havde i alt 12 MC/SignRiders m. 14 personer valgt at deltage i Esbjerg Døveforenings fritidshus’s 25 års jubilæum.
Dagen startede med at vi samledes hos Dennis og fik en kop dejlig varm kaffe, inden der var briefing om dagens tur.
Jørgen og Ole R-C havde via mail planlagt dagens ture, der gik igennem mange små jyske byer, inden vi nåede til Esbjerg. Således blev det til små 96 km, inden vi stod ved Fanø færgen.
På Fanø nåede vi lige en tur ned til Sønderho - en smuk lille gammel landsby med meget smalle gader. Et smukt sommerhus område hvor man kan se, at husene skal bygges i en bestemt stil.
Sidst kørte vi tilbage nordpå - hvor fritidshuset lå.
Her fik vi pølser og brød i masse vis. Dertil diverse drikkevarer, kaffe og kage.
Dagen endte med at køre ud til de fire mænd - store skulpturer der våger ud over havet.

Derefter kørte man hver til sit. Nogle tog motorvejen hjem, andre små veje.
Billederne herunder er taget af flere SignRiders medlemmer. Nyd de mange billeder.

Jørgen og Ole RC

30. april  Kølkær

Vi var nogle (få) stykker som tog turen til Kølkær i torsdags. Vejret var pragtfuldt og maden god.Vi mødtes med Brian og kikkede påalle de mange MC-ere der var. Man kan faktisk godt blive træt af at kikke på MC-ere. Vi diskuterede ivrigt hvor mange der var, men blev enige om, at der nok var et sted mellem 1500 og 2000. Næsten hele pladsen var fyldt, og den er stor.

En dejlig tur
Hilsen Helle og Bjarne

5. juni Svanninge

Birgitte lagde hus til en god weekend.

Brian og Birgitte havde planlagt en tur i det fynske.

Vi kørte rundt flere forskellige steder, og nød den fynske muld. 

En god weekend med mulighed for overnatning mv.

Omkring 20 personer deltog.

Birgitte og Bo/Pia har taget billeder fra turen (Jørgen har flere på vej…).

11. aug.  Kalø Vig

Hej med Jer.

Tak for sidst og det var en fin tur som bød på snorlige veje og snoede veje. Ruten havde Bjarne Viborg lavet.

Aftensmaden ved Gl. Estrup var ganske udmærket og der var masser af mc’er at kigge på – fint sted.

Videre til Kalø Vig, hvor vi næsten kom 1 time forsent, da de fleste flotte biler var kørt hjem, men da var da par stykker at kigge på ligesom mc’er.

Carina og Jørgen.

27. aug. Kølkær

Lige en appetit vækker fra vores tur i torsdags, som gik til Kølkær. 

Vi var 4 stk mc’er på turen og det var mig, Ole S, Benny Friis og en gut ved navn John som kommer fra Vejle – kender ham fra VFR klubben.
Vi kørte derop og hele pladsen næsten fyldt op i løbet af aftenen. Vi spiste vores aftensmad og kiggede på mc’er i en god times tid.

Hjemturen kørte vi til Ikast, Isenvad, St. Hampen og rundt om Hampen Sø – en rigtig dejlig svinger tur i skove og åbne landskaber og til Vonge for at trille den fede vej igennem Vejle Å dal og Grejsdal.

Tak for en dejlig aften, gutter!

Søndag d. 30. august  mødtes i alt 10 MC’er og 12 SignRiders ved Sorø Hallen.

Først kørte vi ad små veje nord om Slagelse mod Gørlev, Jyderup og mange små dejlige skovveje til Havnsø, hvor vi spise vores frokost. Desværre var det sidste dag Cafeen havde åbent der efter sommersæsonen. Der var således en begrænset menu at vælge ud fra – enten en hakkebøf (m. to kartofler og tynd sovs – siger Bo Iv.), eller Pizza’er.  

Efter frokosten, kørte vi til Holbæk forbi hos Jens Chr. søster. Hun gav en kop hurtig kaffe.Nu var tiden helt løbet fra os, så vi tog den direkte vej fra Holbæk til Sorø (ikke i kolonnekørsel ;-/) , hvor Leo og Birgit gav kaffe, kage og andre drikkevarer.

I alt en tur på ca. 160 km – på i alt ca. 6 timer. Tak til Leo og Birgit for en god dag og fin tilrettelagt tur. Turen havde været god, uden regnvejr. Vi så et par dråber og strejfede på hjemvejen til Sorø udkanten af en regnbyge.

Billeder:  RF og F6C